Kom og prøv tennis den 8. maj

Lørdag den 8. maj inviterer Aarup Tennisklub til en dag i tennissportens tegn.  Som led i den landsdækkende event Tennissportens Dag inviterer Aarup Tennisklub alle interesserede til at lægge vejen forbi klubbens baner på Stadionvej 1a i Aarup, til en dag med tennis og hygge fra kl. 10-13.

Det er gratis at deltage, og gæsterne kan i dagens anledning kvit og frit låne ketsjere og bolde.

Tennis er for alle!
Til Tennissportens Dag kan alle interesserede få lejlighed til at prøve kræfter med tennis”, fortæller klubbens formand Martin Juhl Nielsen. ”Alle er velkomne og alle kan være med – uanset alder og niveau. Det er ligegyldigt, om man har prøvet at spille tennis før eller ej, og vores trænere står klar til at hjælpe gæsterne godt i gang på banerne.

Program
Fra kl. 10.00 er der frit slag på banerne for alle fremmødte. Hvis du gerne vil have lidt instruktion står vores trænere klar og hvis du mangler en at spille med, klarer vi også det.

kl. 12.00 serverer vi en grillpølse og en øl eller vand til alle fremmødte. Banerne vil være åbne for alle indtil kl. 13.

Hvad hvis jeg ikke kan den 8.maj?
Hvis du ikke kan deltage den 8. maj, er der ingen grund til at fortvivle. Vi træner hver mandag og torsdag fra den 3. maj. Junior fra 18-19 og senior fra 19-20 og der er du velkommen til at komme og prøve.

Tag kontakt til vores cheftræner Claus Melander på så vil han  hjælpe dig med at komme i gang.

Læs mere om Aarup tennisklub på vores hjemmeside eller facebookside eller tag kontakt Lars Fuglsang på eller tlf: 20 24 66 69

Aarup.dk er ved at lukke ned, så vi modtager ikke nye indlæg.

 

Bogmærk Permalink.