Mc Donalds efterfølger Gribsvad Kro – med lidt forsinkelse

Ifølge flere kilder tyder det nu på, at Mc Donalds etablerer sig i forbindelse med det kommende servicecenter tæt på den nye rundkørsel og den østlige ende af Industrivej ved Gribsvad/Grønnemose. Det vil så også blive ganske tæt på afkørsel 55. En ret høj reklamepylon vil gøre stedet synligt fra motorvejen.

De ansvarlige for byggeriet af det kommende servicecenter, der også kommer til at rumme tankanlæg, el-ladestandere, restaurant(er) og måske en dagligvarebutik, mener, at bl.a. restauranten kan stå færdig hen i efteråret 2021.

Der bliver på en måde tale om et helt nyt trafikknudepunkt et par hundrede meter vest for det kryds, der forsvandt for godt 50 år siden, da motorvejen betød en ændring af vejføringen fra Bogense til Aarup. For god ordens skyld skal det også anføres, at Gribsvad Kro lukkede som spisested for ca. 30 år siden.

Det bliver spændende at se, om de nye tiltag fører til flere arbejdspladser i lokalområdet.

H.W./Aarup.dk

Har du en nyhed eller en begivenhed du ønsker at dele med 5560, kan du kontakte os på eller indtaste den på nyhed

 

Bogmærk Permalink.