Frøbjerg bavnehøj er et fint sted at besøge, hvis man blot vil en lille smut ud i naturen efter aftensmaden. Vi kommer fra Aarup, og parkerer bilen på pladsen tæt ved det gamle ishus.
Beplantningen på Frøbjerg betyder, at vi ikke helt får fornemmelsen af, at der faktisk er flere bakketoppe i området. Frøbjerg Banker består af mindst to bakketoppe, selve Frøbjerg Bavnehøj, der med sine 131 m.o.h. er den højeste og den østligste top, og Lille høj på 122 m.o.h. som ligger mellem Baunehøjen og amfiscenen. Gyldendals Egnsbeskrivelse fra 1976 angiver dog, at der er to nabohøje til Bavnehøjen, som til sammen udgør Frøbjerg Banker. Foruden Lille høj, skulle der være en top på 112 m. Vi tror, det er bakken som tilskuerne sidder op ad ved amfiscenen.
Lige 
nord for Frøbjerg Bavnehøj ligger også Slagterbanken, som er på 127 m.o.h.
Selve Frøbjerg Bavnehøj består af moræne og er dermed dannet af en isfront, mens ”Lille høj” består af sand og grus, og derfor formentlig er en topbakke, som er dannet på bunden af en sø under istiden.
Frøbjerg Bavnehøj blev fredet i 1947 og ejes i dag af Skov- og Naturstyrelsen.
Vi starter med at sætte kursen mod Festpladsen, amfiscenen og den lille mindelund for besættelsestidens ofre fra Fyns Stift. Mindelunden blev indviet i 1954. Dernæst skrår vi tværs over Festpladsen for kort at besigtige den lille bygning bagved, som i forbindelse med festspillene bruges af skuespillerne. Der har været festspil på Frøbjerg Bavnehøj siden 1984, men festpladsen har også igennem tiden været anvendt til andre formål, fx grundlovsmøder.
Bag scenen f
ører en sti over til selve bavnehøjen. På vejen kan man tage en tur op ad den lille høj og nyde udsigten derfra, eller man kan gå over Grundlovsegen, hvor der i 1999 blev opført en mindesten i anledning af Grundlovens 150 år. Det er også her man på venstre side af stien finder den gamle sportsplads, hvor der tilbage i tiden bl.a. var gymnastikopvisninger.
På vej op ad bavnehøjen er der rejst en række mindesten, bl.a. for de to stiftere af Bavnehøjselskabet i starten af 1900-tallet J. Kyed og J.J. Westh ligesom der er mindesten for kvinderne valgret og genforeningen med Sønderjylland. Der er også store chancer for at støde på et par eller flere får. De sørger for at holde græsset nede på selve bavnehøjen. Fortjenesten for turen op kommer på toppen i form af en god udsigt, der i klart vejr rækker lige til Lille Bælt.
Læs mere om Frøbjerg Bavnehøj i Skov- og Naturstyrelsens folder.
Skrevet af Annie Gaardsted Frandsen.
Kilder: Danmarks Naturfredningsforening: https://www.fredninger.dk/fredning/froebjerg-bavnehoej/; samt Gyldendals Egnsbeskrivelse – Nordfyn med omliggende øer, 1976.
Aarup.dk er ved at lukke ned, så vi modtager ikke nye indlæg.
