Den første kunstudstilling i Kulturhuset Industrien i 2020 er med Ulla Hvid, Glamsbjerg og Helle Fløche Jørgensen, Turup. Der er fernisering torsdag den anden januar klokken 17, hvor alle er velkomne. Udstillingen kan ses til og med den 31. jan. i bibliotekets åbningstid.
Ulla Hvid, som har undervist i folkeskolen i billedkunst, har selv fået undervisning hos forskellige kunstnere, før hun tog i orlov i skoleåret 1996- 1997 for at gå på kunstskolen i Svendborg og lære mere om sin hobby, som er tegning og maleri. I dag er hun pensionist og kan bruge den nødvendige tid på sin store interesse.
På udstillingen viser hun akvareller. Motiverne er mennesker, som bevæger sig i forskellige sportsgrene, og de er malet sådan, at billederne får et mosaikagtigt præg.
Helle Fløche Jørgensen begyndte at støbe sine figurer i 2011 og har haft sit eget lille støberi siden 2015. Figurernes begyndelse er æggeagtige faconer, som udbygges til mere menneskelignende former, der foretager sig forskellige handlinger.
Aarup.dk er ved at lukke ned, så vi modtager ikke nye indlæg.