AB Gymnastik er en afdeling under paraplyorganisationen Aarup Boldklub.
AB Gymnastik udvikler til stadighed mulighederne og rammerne inden for sportsgrenen, således vi kan tilbyde gymnaster, trænere og gæster udefra de bedste rammer for at udfolde sig.
Efter indvielse af springcentret i 2017 har AB Gymnastik oplevet en stor medlemsfremgang og har i dag 363 aktive medlemmer i alderen fra 2 til 78 år fordelt på 19 alsidige hold. De aktive medlemmer bliver trænet af 44 frivillige ledere og hjælpetrænere.
Der har været stor succes på Jumping Fitness med 4 hold, og et Yoga hold der har været fuldt booket. Et Rytme damehold som kaldes “Queens” er startet op denne sæson. Dette hold, som er et opvisningshold med høj sværhedsgrad, fortsætter næste sæson med Birgitte, som den meget dygtige leder.
AB Gymnastik har endvidere en stolt tradition for, at afvikle sommer-gymnastikskole med max. antal gymnaster fra både egen afdeling og udenbys klubber – gennemført af frivillige træner-kræfter og stor opbakning fra det lokale erhvervsliv.
Gymnastikskolen er i år d. 4 og 5 juli, og tilmelding starter 1. marts på www.dgi.dk
Se flere billeder nederst
Kontakt:
AB Gymnastik, formand Britta Bang, tlf. 61385871,
mail
Web: www.aarupboldklub.dk
Facebook: https://www.facebook.com/AarupBoldklubGymnastik/
Aarup.dk er ved at lukke ned, så vi modtager ikke nye indlæg.