Information fra Aarupspejderne

I en af vinterens koldeste måneder, d. 18.-20. Januar, bliver der stort rykind af spejdere i Aarup.

Det er folkene bag løbet Coco Crazy monkeyrace (også kendt som CCMR), der afholder adventureløb og alle spejdere mellem 12 og 16 år i Danmark er inviteret.
Aarupspejderne stille selv med 3 deltagere, nemlig Daniel Meiland, Ida Erlangsen og Emma Lauersen.

Løbet er en 28 timers hejk på op mod 50 km. Der er en række større opgaveposter undervejs. En udfordring der giver sved, tårer og store vabler.

Løbet bliver afholdt en gang årligt forskellige steder på Fyn og i trekantsområdet. I år bliver det så i vores nærområde.
Hvor start og slutposten er, er ikke offentliggjort endnu. Men undervejs kommer spejderne igennem Aarup, hvor de har fået lov at benyttet Gyvelhytten til at afholde en post. Helt nøjagtigt ventes spejderne at ankomme til Aarup fredag d. 18.01.19 kl. 20-24.  Der kan forekomme larm/ høj musik mens de er i Gyvelhytten, men der bliver slukket og ryddet op så snart de er færdige.

Tag godt imod dem.

Aarup.dk er ved at lukke ned, så vi modtager ikke nye indlæg.

 

Bogmærk Permalink.