Borgerservice med fin karakterbog

Den rullende borgerservice fra Assens Kommune startede i januar 2017, og den er nu blevet evalueret af forvaltningen.

Byerne længst væk fra Assens har haft de bedste besøgstal, og i Aarup har der i gennemsnit været 24 borgere på besøg hver gang. 99 % af opgaverne har kunnet løses direkte i bussen, og brugerne har bedømt personalet som meget kompetente. 94 % af brugerne har været fuldt ud tilfredse, og de udsendte medarbejdere har også været tilfredse trods lille plads og en teknik, der kunne være lidt bedre. Til gengæld har dialogen været særdeles god.

Ledelsen af borgerservice anbefaler klart, at ordningen fortsætter efter 1. januar 2018, og økonomiudvalget har da også taget ordningen til efterretning, så alt tyder på, at byrådet lader den populære ordning fortsætte.

H.W.

Aarup.dk er ved at lukke ned, så vi modtager ikke nye indlæg.

 

Bogmærk Permalink.