På mediet Aarup.dk hører vi ofte, at der er stor efterspørgsel efter almene boliger i Aarup by, og flere med fingeren på pulsen mener, at behovet er mindst 60 lejligheder med mellem 55 og 110 kvadratmeter her og nu pga. den årlige vækst på 2% i indbyggertal.
De relevante udvalg i Assens Kommune har fornemmet behovet, og der foreligger nu en indstilling til byrådsmødet sidst på måneden om at støtte almene boliger i Aarup med 4 mio. kr. i 2018. Og et projekt til støtte i 2018 skal også påbegyndes i 2018, og det kræver så ikke ny lokalplan. Disse 4 mio. kroner i 2018 vil så efter sagkyndig vurdering kunne støtte 20-25 boliger.
Af dagsordenen fremgår det også, at behovet for boliger i Assens Kommune er størst i Aarup, Tommerup og Brylle. Aarup fremhæves for den lette adgang til Odense og Trekantområdet pga. de gode trafiklinjer.
H.W.
Aarup.dk er ved at lukke ned, så vi modtager ikke nye indlæg.