Beskæftigelsescentret Pilevej 4, 5560 Aarup

Mediet Aarup.dk har været på besøg i Beskæftigelsescentret på adressen Pilevej 4, 5560 Aarup. Stedet ejes af Assens Kommune. Institutionen drives efter paragraf 103 i loven om beskyttet beskæftigelse.

Virksomheden er underleverandør til træ- og metalindustrien, og der er 60 borgere beskæftiget som medarbejdere. Desuden er der 7 pædagoger og værkstedsfolk ansat.

Konkrete aktiviteter
Et ”udehold” ordner haver ved institutioner – især haver ved Assens Kommunes bofællesskaber, mens caféen laver mad til de tilknyttede borgere, hvoraf de fleste kommer hver dag, og til personalet.
Der laves også optændingsbrænde, der sælges til interesserede, 30 kr. pr. sæk – dog 4 sække for 120 kr.
Og så er institutionen underleverandør til bl.a. Koppenbjerg Savværk, Broen Armatur, Snusfabrikken i Assens, Metalpres i Hårby, Scanwood i Tommerup og flere andre.
I øvrigt er beskæftigelsescentret altid åbent over for henvendelser fra virksomheder i 5560 Aarup, der mangler lidt assistance/en underleverandør.

Medarbejderne
Borgerne på stedet er meget forskellige, oplyser pædagog og værkstedsleder Claus Kjær til Aarup.dk, og personalet tager de bedst mulige hensyn til alle. Alle tilknyttede borgere er på førtidspension, og de kan få deres mad fra stedets køkken. Samtidig får de mellem 6 og 30 kr. i timen for deres indsats ud over pensionen.

Kontakt
Erhverv – Pilevej 4, 5560 Aarup
Tlf. 64747720
Leder på stedet – konstitueret til 1./3.: Brit Eriksen
Claus Kjær, pædagog og værkstedsleder, som Aarup.dk talte med: Mail til stedet:  

H.W.

Aarup.dk er ved at lukke ned, så vi modtager ikke nye indlæg.

 

Bogmærk Permalink.