Velbesøgt gågadearrangement i Aarup den 3. september

1Aarup Lokalråd kan med stor tilfredshed se tilbage på et særdeles flot og velbesøgt gågadearrangement i Aarup den 3. september. Det gode vejr, var med til at højne stemningen blandt de mange gæster i gågaden.

Allerede fra kl. 9,00, hvor Handelsstandsforeningen bød på kaffe og rundstykker i gågadeteltet, var der stor aktivitet i gaden. Og dagen igennem var der mange der udnyttede butikkernes gode tilbud, så der blev handlet livligt.

På scenen var der dagen igennem musik, der kunne nydes sammen med en lækker Tapas menu til de voksne og burgere til børnene, serveret af Casper fra Aarup Hotel.  2I gaden kunne man tale med byggefirmaer, lokale håndværkere og erhverv for en snak om hus, have, bil, forsikringer og bankforretninger. Der var også stor opbakning fra de lokale foreninger,  der tilbød forskellige  aktiviteter for børn og voksne.

Som forventet tog børnefamilierne godt imod tilbuddet om fribilletter fra Nybolig til 2 forestillinger i Aarup Bio, hvor Kl. 14 forestillingen, med Kæledyrenes hemmelige liv, var totalt udsolgt.

3Lokalrådet kunne konstatere et særdeles positive islæt i gågaden.  Nemlig de mange børnefamilier der havde valgt at tage børnene med, til de mange børneaktiviteter, der var iscenesat af byens foreninger samt handelsstandsforeningen.

Helt igennem en positiv start på Lokalrådets bosætningskampagne, der på behørig vis blev skudt i gang af formanden for Kommunens innovations- og Medborgerskabsudvalg, Charlotte Christiansen og Borgmester Søren Steen Andersen.

 

Flyt til Aarup kampagnen

 går nu ind i en helt ny fase, hvor dampen skal holdes oppe de næste par år. Nye ideer og tanker skal afprøves, for at Lokalrådets ambition om en tilvækst i Aarup på 2% årligt kan realiseres.

 

Fra Lokalrådets side skal der lyde en stor tak til vore medarrangører Aarup Handelsstandsforening, foreninger, enkeltpersoner og erhvervsvirksom-virksomheder, der har støttet projektet hele vejen, slutter Kjeld Alsholm.

Aarup Lokalråd

Aarup.dk er ved at lukke ned, så vi modtager ikke nye indlæg.

 

Bogmærk Permalink.