Den historiske halvmarathon (4) – genudsendelse

Rokkebjerg set fra Tokeskovsvej. Foto:MJ

Rokkebjerg set fra Tokeskovsvej. Foto:MJ

Rokkebjerg og Høsletbækken
Mens vi løber op ad Tokeskovvejen, er der flere ting at huske på, så vi “tænker lige tilbage over skulderen”.
Bag os – på den ubebyggede vestlige side af Møllegårdsvej ligger Rokkebjerg. Der er flere vandrestier gennem og rundt om den, og fjernest fra vejen ligger der en sø. Fra den flyder der en lille bæk, der løber under vejen mod Ørsbjerg, præcist der hvor Stadsbjergvej støder til.Her går også “grænsen” mellem Kerte og Aarup.
Det er Høsletbækken, der mødes med et afløb fra Skydebjerg og senere flyder ud i Brende Å nær ved Nørregård.
Den kommer vi tilbage til.

Kilderne
Det får os til at tænke på, hvor vandet i Brende Å egentlig kommer fra. Ja, meget af det kommer fra kilder nær Tommerup, og noget af det kommer fra forskellige tilløb før Aarup. Men hvor den egentlig udspringer – ja det er en gåde selv for forskerne.
Men oppe fra Tokeskovvejen flyder flere kilder ned mod åen, og om vinteren ved barfrost ser man tydeligt, at der flyder kilder ud af skrænterne og ned mod åen. Mange kilder små bliver til Brende Å.

Det kunne lige så godt være på Tokeskovsvej.  Illustration af Vilhelm Pedersen

Det kunne lige så godt være på Tokeskovsvej. Illustration af Vilhelm Pedersen

Det hule træ og rotterne
For en del år siden kørte jeg enkelte gange ad Tokeskovvejen på vej til arbejde. Den gang stod der flere hule træer langs vejen, og især ét af dem fik folk til at tænke på eventyret om eventyret Fyrtøjet af HCA. Der var næsten noget overnaturligt og magisk ved det – ældgammelt og hult. Det lignende noget fra en svunden tid.
Da jeg en formiddag ved høsttide igen kørte op mod netop dette træ, præcis der hvor vejen går fra hulvej til at være hævet ovet terrænet, løb der ufattelige mængder af rotter frem og tilbage over vejen – virkeligt et uhyggeligt syn, der fik en til at tænke på eventyret om Rottefængeren fra Hameln. Jeg nøjedes dog med at ringe til rådhuset i Aarup, og kommunens folk med rottefængeren i spidsen kunne konstatere, at hele det hule træ var fyldt med rotter. De blev så bekæmpet og det hule træ fældet – “eventyret” skulle ikke gentage sig.

Billede af Palnatoke der skyder æblet af hovedet på sin søn. Illustration fra Saxo Grammaticus

Palnatoke der skyder æblet af hovedet på sin søn. Illustration fra Saxo Grammaticus

Palnatoke
Palnatoke skulle angiveligt have været en sagnfigur fra Harald Blåtands tid, dvs. fra tiden omkring 960 e.v.t.
Af og til var Harald Blåtand på Fyn, for han ville gerne gøre Danmark til et kristent land. Men han fik hård modstand her ved Skydebjerg.
Der findes flere legender om sammenstødene mellem de to. Ved én bestemt lejlighed skulle Palnatoke have skudt Harald i bagdelen med en af sine pile, da denne ville gå om bag en busk – det var jo i tiden før, der kom offentlige toiletter. Og en anden gang skulle Palnatoke skyde et æble ned fra sin søns hoved, da han i følge Harald havde pralet for meget af sine bueskydningstalenter.
I det hele taget var hele området mellem Odense og Gelsted langt op i tiden et ret lovløst område, som kongerne havde svært ved at kontrollere. Men mere herom senere på marathonruten.

H.W.

Har du en nyhed eller en begivenhed du ønsker at dele med 5560, kan du kontakte os på kontakt@aarup.dk eller indtaste den på nyhed

Bogmærk Permalink.