Fødevareproduktion på adr. Bredgade 45?

Jimmy Steen Eriksen ejer de ret store lokaler bag frisørsalonen på adressen Bredgade 45. Der har tidligere været bageri og senere bryghus på stedet, og der er nu god plads til andre gøremål. Forlokalet med indgang fra P-pladsen ved Østergade er ca. 25 m2, det store lokale er ca. 100 m2, og desuden er der to kølerum a ca. 10 m2 og et rum til fx røgning på ca. 15 m2. Forlokalet vil kunne bruges til kaffestue og mødelokale.

Jimmy vil nu leje lokalerne ud i en periode for en udgift til nøgle og forbrugsafgifter, og han mener, at der skal være fødevareproduktion på stedet.

For et par dage siden var der tre unge mennesker, der ville producere cider – de vil dog nok kun disponere over ca. 15 m2, så der vil være god plads til andre iværksættere. Og et er meningen, at iværksættere skal kunne prøve sig af, inden de ”springer ud på dybere vand”, og samtidig kan de passe på hinandens ting og danne en produktionsforening.

Der er klinker på gulv og vægge, så lokalet kan let gøres klar til fødevareproduktion, siger Jimmy, der allerede har mindst en henvendelse mere.

Desuden er der fine tilkørselsforhold hen til bagindgangen, så det er let af hente og bringe varer.

Læs mere på denne facebookside

Kontakt
Jimmy Steen Eriksen, tlf. 30456701

Mail: eller

Har du en nyhed eller en begivenhed du ønsker at dele med 5560, kan du kontakte os på kontakt@aarup.dk eller indtaste den på nyhed

Bogmærk Permalink.