Totalbanken 2017 (4)

De ansatte
Bankens ansatte skal i dag have en solid uddannelse, og typisk har en ung ansat i dag først en højere handelseksamen eller en anden slags studentereksamen og ud over det en eksamen som finansøkonom over 2 år. Først derefter kommer så den praktiske oplæring i et pengeinstitut. Hvis man vil være bankrådgiver, må man have mindst denne ballast og hele tiden forny sig.

Men mange bankfolk uddanner sig ud over det, de tager fx også en HD-eksamen, dvs. civiløkonom. Der skal simpelthen være et højt fagligt niveau i banken, og hvis en ansat er lidt bagefter på et fagområde, så betyder det straks ekstra kurser.

Lokalområdet
Takket være en mangestrenget indsats og den fine beliggenhed ved de store trafiklinjer og midt i den smukke natur går det fint i lokalområdet.

Der er som nævnt vækst i Aarup og omegn, og der er næsten ingen ledighed.

Boligpriserne bliver bedre – især tæt på motorvejen, og samtidig fortsætter banken sit virke og arbejder på den bedst mulige kontakt med lokalsamfundet og på at forny sig.

De nye tiltag
Leasing og visse gunstige lånetyper er allerede nævnt.

Men banken vil videre, og derfor fokuseres der hele tiden på en endnu bedre digitalisering, men samtidig fastholdes den gamle individuelle kundebetjening for folk, der ikke er med på IT-bølgen. De kan få betjening ved kassen hver eftermiddag fra kl. 13-16, torsdag kl. 13-17.30.

Der tilstræbes også et større udlån over de kommende år – gerne + 50% på 5 år – og meget gerne til nye iværksættere, nye privatkunder og mindre og mellemstore virksomheder.

Banken er også aktiv inden for billån, og den insisterer på at kunne matche billån fra andre banker eller bilfirmaer. Ivan Sløk hævder, at hans bank kan gøre det endnu bedre.

Kontakt
Tlf. 63457000
Mail:

H.W.

Aarup.dk er ved at lukke ned, så vi modtager ikke nye indlæg.

 

Bogmærk Permalink.