Steen Kjær ser på Aarups muligheder

Nye boliger
Arkitekt Steen Kjær har også set på andet end byggegrunde, og her kigger han på Sanggaards Plads, hvor der formentlig snart kommer en hel del boliger på nabogrunden – hvor Humlehytten tidligere lå.

Steen mener, at der let kan indplaceres ca. 20 boliger i 2-3 etager – og gerne ifølge ham højest mod nord, hvor blomster- og grøntmanden havde forretning, mens de bør være lavere mod Vestergade. Og der må gerne ifølge Steen være en port ind gennem boligerne ca. midt på – og evt. en café eller lignende.

Torvet
Når der skal bygges, bør man ifølge arkitekten også revurdere torvet, Sanggaards Plads. Det bør indgå i en helhedsplan med det nye byggeri. Bl.a. bør man se på skiltningen – fx er der 3 forskellige skilte, når man ”lader sit øje skue” fra biografen og hen mod Vestergade, de er også skæve, og ét er næsten gemt bag grenene.

Ifølge Steen er hjørnet med Heidens skulptur ret pænt, men han mener, at ”asfalthvalen” med skorstene i ryggen er meget lidt pyntelig, og den bør snarest ”sendes til havs igen” – den slags pynter ikke på landjorden.

Posthuset i Søndergade
Steen har også kigget på det tidligere posthus i Søndergade, og han håber, at der snart kommer flere arbejdspladser der. Måske kan det inddrages til sundhedsservice af en slags, men ellers må mange slags erhverv kunne flytte ind der. Han mener dog ikke, at boliger vil ligge fint der.

H.W.

Aarup.dk er ved at lukke ned, så vi modtager ikke nye indlæg.

 

Bogmærk Permalink.