Økohaven og Herregårdens Dag

Arbejdsdagen i den økologiske besøgshave var flyttet til søndag den 21./8. for at få synergieffekt ved Herregårdenes Dag.

Og det betød faktisk, at en hel del gæster kom forbi haven for se afgrøderne og høre om principperne for den slags dyrkning.

Siden sidst er der sat et kyllingenet op ved lågen, så harerne ikke skal få fikse ideer. Der er nu kyllingehegn i ca. 60 cm højde hele vejen rundt, og det høje hegn er ca. 1.80 meter af hensyn til dådyrene.

Ud over dette er der nu også anbragt et bord/bænkesæt i haven, så gæster og frivillige kan nyde udsigten og fordybe sig i fortællestoffet.

Afgrøderne er faktisk forbavsende friske, bl.a. med 3 meter høje majs, og det skyldes formentlig, at skråningen bag smedjen ved Karen Borchenfeldtsvej venligst lader regnvandet sive ned mod haven., der er meget grønnere end andre haver lige p.t.

Blandt opgaverne i den kommende tid vil bl.a. være flg.:

Drøftelse af haveplan for 2023, kompostordning og evt. status for bedene om vinteren.

Herregårdens dag
Butikken var som sædvanlig åben fra 10 – 15, og der var samtidig et antal veterankøretøjer til stede på gårdspladsen ved avlsgården, hvor en længe rummer fødevaremarkedet, der har normal åbningstid på lørdage 10 – 13.

Der var bl.a. udstillet et antal trædrejevarer, der alle er forarbejdet af meget specielle træsorter fra parken. De kan købes ved særlige lejligheder.

Ud over dette blev der demonstreret uldspinding på en rok, og det var Kirsten Hansen (Gl. Aarup 11, Aarup, tlf. 29460110), der viste kunsten frem for gæsterne. Hun spinder dog kun til eget brug. Til gengæld sælger hun lammeskind fra gården, der ligger lige nord for Aarup by.

Andre særlige udstillere var Brylle Bryghus med smagsprøver – firmaet ”VildMedTe” og en bod med fynsk rygeost.

Det hele blev som sædvanlig krydret med parkvandring og historiefortælling ved Jan Cederfeld, stedets ejer, der havde vejret med sig.

Kontakt til økohaven:
Hanne Nielsen, 40918293, mail: eller Mette Telling, 28605519, mail:
Frivillige kan stadig melde sig ved kontakt til ovenstående.

H.W./Aarup.dk

Aarup.dk er ved at lukke ned, så vi modtager ikke nye indlæg.

 

Bogmærk Permalink.