Ejerne og bygningen
I det gamle og fredede tidligere elværk på adr. Cederfeldsgade 18 A, 5560 Aarup, er der etableret et helt nyt kafferisteri. Og virksomheden kører allerede, selvom der først er formel reception den 30./8. kl. 14.00.
Det er Sine Klejs Gren og Bo Nielsen, der driver firmaet med ejerandele på 50% til hver, og de udgør det samlede personale.
Sine, der har svendebrev som kafferister, vil være der mest, men arbejder også ude med markedsføringen. Bo, der også skal passe jobbet som helikopterpilot, vil være der af og til.
Kontakt
Døren er derfor ikke altid åben, men der kan handles over nettet på adressen www.holybean.dk og de to ejere kan kantaktes på telefon og mail:
Sine tlf. 27293059 – mail:
Bo tlf. 20918052 – mail:
http://holybean.dk
Men der kan altid handles over nettet på ovennævnte adresse, og så kan levering/afhentning aftales nærmere.
Ejerne overvejer, om de senere skal have faste træffetider nede i den meget flotte og fredede bygning.
Råvarer, ristning og lande
De to iværksættere vil kun have de bedste råvarer hjem, og derfor handler de kun med små uafhængige kaffebønder/kaffefarmere, der er meget omhyggelige med dyrkning, klargøring og sortering af bønnerne, og som kun vil sælge de bedste kvaliteter – også selvom den store omhu/ildhu så koster lidt mere.
Så disse metoder kan på mange måder sammenlignes med dem, der benyttes af små uafhængige vinbønder for at de kan få og sælge vin af høj kvalitet.
Der må absolut kun komme rene bønner i sækkene – ingen fremmedstoffer – så kaffen får det helt rene og udsøgte smag. Og for at være helt sikre på, at der ikke kan ske uheld, sorterer og kontrollerer Sine og Bo en gang mere nede i det gamle og meget flot renoverede elværk.
De omhyggeligt frembragte og håndsorterede kaffebønner kommer fra flere lande, fx Brasilien, Colombia, Mellemamerika (især Honduras og Guatemala), Rwanda og Etiopien. Andre lande kan må komme på listen senere.
Og der kommer også hele tiden nye og friske produkter hjem – Bo og Sine vil kun sælge helt friske og rene produkter.
Og når kaffen så er kommet, så sørger de to pionerer for, at ristningen er helt optimal – den må nemlig ikke være for hård. Det sørger den professionelle kafferister for.
Kunderne
De to ejere satser både på private og på virksomheder. Hvis virksomhederne vil have denne udsøgte kaffekvalitet til rådighed, så kan ejerne komme ud og rådgive. Og de kan også formidle det helt udstyr til brygningen. Det er også præsenteret og forklaret på www.holybean.dk .
Men de nøjes ikke med det. De afholder også gerne kurser og arrangementer i firmaer og hos eller for private, hvor de så vil oplyse nærmere
og give smagsprøver, så folk kan få en totaloplevelse.
The Foot Stall
I samme bygning vil der lidt senere komme endnu et firma – The Foot Stall. Her vil det ikke blive kaffen, der kommer i centrum, men juice presset af helt friske grøntsager og frisk frugt.
På www.aarup.dk håber vi, at vi kan bringe mere, når disse nye og interessante produkter er klar lidt senere.
H.W.
Aarup.dk er ved at lukke ned, så vi modtager ikke nye indlæg.