Så sluttede fodboldsæsonen, det var et træls efterår at komme igennem med flere rykkede og aflyste kampe på grund af al den regn vi har haft gennem flere måneder. Banen i Kerte var lukket flere gange, det lykkedes at gennemføre 2 kampe på en pløret og våd bane, den sidste og afgørende kamp blev flyttet til kunstgræsset på Tommerup Stadion. Vi spillede mod bundholdet, en sejr og vi ville rykke op i serie 3. Efter 0-1 ved pausen endte det med et nederlag på hele 4-9, hvor forsvaret sejlede rundt, ingen af os ønskede da heller ikke at komme tilbage i serie 3, for hvergang vi har været der, er det endt i kaos.
Vi spillede mange gode kampe i serie 3; men Kerte kan ikke tåle at rykke op, så falder interesses når det bliver for seriøst, vi er også for snæver en trup.
Mange lokale klubber er lukket, så i turneringen har man altid flere odenseklubber, det er ikke lige sagen, da man aldrig ved, hvad de kommer med. Førhen var der altid mange lokalopgør, i dag skal man længere omkring. Et år var vi i Vester Skerninge for at spille mod Egebjerg, vi har også været i Roerslev langt ude på Nordfyn.
Vi glæder os til en ny og forhåbentlig bedre sæson i serie 4. Vi søger en ny tøjsponsor; men det er også problemet for en lille klub, om det havde været OB, så var man parat med en stor sæk fyldt med penge. Sådan er det, de der har skal have, andre må undvære, selv om man er lokal.
Aarup.dk er ved at lukke ned, så vi modtager ikke nye indlæg.