Nyhedsbrev fra Kurt Nielsen, Sund i Aarup

Velliv Foreningen støtter Sund i Aarup aktivitet i Aarup

Ved et arrangement i Galleriet i Aarup, mandag d. 16. september kl. 19.00, vil Velliv Forening overrække deres støtte på kr.: 50.000 til Sund i Aarup

I det lokale indsatsområde har Velliv Foreningen fokus på aktiviteter, der gør en hurtig og konkret forskel i dagligdagen ved at modvirke mentale udfordringer som ensomhed, følelsen af angst, isolation, mobning og chikane. Målet er at støtte engagerede borgere, foreninger og virksomheder i at virkeliggøre aktiviteter i dagligdagen, så flere mennesker får hjælp til at styrke deres mentale sundhed.

 

Velliv Foreningen støtter Sund i Aarup arrangementet ”Fællesskab for alle”.

Et arrangement der holdes lørdag d. 16. november.

Her bliver arrangeret dialog med byens foreninger, fællesspisning, og efterfølgende foredrag af Lindy Aldahl.

Med dette tilskud, bliver det muligt at gennemføre arrangement med en lille brugerbetaling, for derved at sikre alle har mulighed for at deltage.

For at få ensomme inddraget i arrangementet, vil Sund i Aarup annoncere i lokalaviser, opslag i byens foreninger og butikker, lægge invitationer ved de lokale læger, præsten og sundhedshuse.

 

I annonceringen og invitationerne, vil vi opfordre til ”tage din nabo med”, vi håber det kan få

Ressourcestærke borgere, til at ”ringe på” hos naboen, og få dem med til arrangementet.

 

Sund i Aarup, er startet op af Aarup Boldklubs gymnastik, Aarup Boldklub Løbeklub og Aarup Lokalråd,

Vi består af engagerede borgere, samt repræsentanter fra Lokalrådet.

Sund i Aarup arbejder med mange aspekter af sundhed, og fokus er en holistisk tilgang til sundhed.

Dvs. vores fokus er på både den mentale og den fysiske sundhed.

Vi har tæt samarbejde med byens foreninger, og sundhedshuse, om flere arrangementer hen over året.

Vores initiativer er også i tråd med Assens kommunes Vision 2030, der bl.a. fokuserer på:

Det gode liv skaber vi sammen
Et godt og sundt liv får vi især, når vi deler det med nogen. Derfor er fællesskaber vigtige.

Assens Kommune ser Sund i Aarup som en vigtig aktivitet, og vores indsats bliver refereret ved møder med andre lokalråd i kommunen

Disse aktiviteter, og forankringen i lokale foreninger, sikrer en kontinuitet i arbejdet og vores fokus på sundhed og at få involveret ensomme borgere i fællesskabet.

Aarup.dk er ved at lukke ned, så vi modtager ikke nye indlæg.

 

Bogmærk Permalink.