Nyhedsbrev fra Industriens Foredragsforening “Cykler til Senegal

Hun blev fjerde kone i en muslimsk bondefamilie
Foredrag med Lone Frederiksen om projektet ”Cykler til Senegal

Kulturhuset Industrien i Aarup onsdag 2. oktober 2019 klokken 19
Lone Frederiksen vil fortælle om tyve års samarbejde med bondeforeningen COLUFIFA i Senegal og Gambia.

Her i Danmark har foreningen i alle årene indsamlet brugte cykler m.m. m., som har fået nyt liv i de vestafrikanske landsbyer.

Sammen med sin afrikanske partner har foreningen arbejdet med sundhedsoplysning, især med fokus på at bekæmpe malaria og forbedre ernæringen. Igennem 16 år har den med støtte fra den danske udviklingsbistand også hjulpet med at udvikle det lokale landbrug. 

Gennem billeder og fortælling fra de mange års frivillige arbejde skal vi høre om dagliglivet i landsbyerne og om, hvilke forandringer arbejdet har bidraget til. Endelig vil hun fortælle om sit ægteskab med Cheickouna Diaby, som hun giftede sig med i 2001 og dermed blev fjerde kone i en muslimsk bondefamilie.

Lone Frederiksen rejste i 1998 første gang til Senegal med foreningen Cykler til Senegal og har, indtil for et par år siden, været der 2-3 gange om året, med danske turister og i forbindelse med projekttilsyn.

Siden 2001 har hun stået som koordinator for Cykler til Senegals udviklingsprojekter og fra 2011 desuden som bestyrelsesformand.

Lone Frederiksen er uddannet cand.mag. i engelsk og dansk fra Københavns Universitet i 1977.

Efter afsluttet eksamen var hun med til at starte Storkollektivet Svanholm i Hornsherred, hvor hun boede fra 1978 til 1985 og primært arbejdede i landbruget.

Efterfølgende har hun været lærer på jordbrugsafdelingen på Slagelse og Holstebro tekniske skoler. 

Fra 1999 til 2011 har hun været tilknyttet Danida-finansierede netværk for udviklingsarbejde.

Entre 80 kroner. Dog kun 60 kroner for medlemmer af Industriens Foredragsforening og Vissenbjerg Borger- og Kulturforening

Der adgang til Kulturhuset Industrien, Bredgade 73-75, Aarup fra klokken 18.30.

Aarup.dk er ved at lukke ned, så vi modtager ikke nye indlæg.

 

Bogmærk Permalink.