Da have- og garnforretningen iSologRegn pr. 1. september flyttede til den ny adresse, Bredgade 32, 5560 Aarup, gav det væsentligt flere kvadratmeter, og de to etager har medført adskillelse af garn i stueplan og havegrej på 1. sal.
Nye varer
I haveafdelingen er der flere nye bøger, bl.a. om højbede, og så kan man også finde en ny svampekniv, en lille kartoffeloptager til én hånd – og anderledes havehandsker til damer (foto).
Alt garn fra ”Drops” skiftes ud med ”Knit at home”, der trods samme pris er stærkere og mere holdbar. Et nyt produkt ”Chunky Wool” er på vej, og det er særlig tykt garn – det kommer om ca. én måned.
Der kommer også nyt garn fra Marianne Isager, bl.a. Highway Wool og Alpaca – fra dyret i Andesbjergene med samme navn
En særlig type garn er egnet til at strikke handsker af – og handsker af en speciel slags, som man kan rense sin hud med, når man er i bad, fx i spa.
Ideer pr. mail
Nye inspirationsmails er også på vej – og det er oplysninger om, hvad man skal gøre i haven på forskellige årstider, også om, hvordan man gør der lidt hurtigere og nemmere. Den slags vil udkomme hele året, og de rummer også information om fugle, pasning og om anvendelse og pasning af løg.
Kontakt:
Bredgade 32, tlf. 42921785
www.iSologRegn.dk
H.W.
Aarup.dk er ved at lukke ned, så vi modtager ikke nye indlæg.