Assens Kommunes økonomiudvalg holdt møde den 19. februar og indstillede, at der nu bygges i alt 16 lejligheder på adressen Cederfeldtsgade 2, 5560 Aarup – altså på Folkebladets hidtidige adresse.
Den disponible grund er på i alt 1915 m2, og der bygges 4 toværelses lejligheder à 84 m2 samt 12 treværelses lejligheder à ca. 83 m2.
Den samlede boligudgift bliver på 26, 653 mio. kroner, og kommunens grundkapital bliver på 2.665.260 kr. Der bliver en bebyggelsesprocent på 70, og desuden kommer der 16 P-pladser.
Bebyggelsen søges tilpasset især Bredgade, der har sammenbyggede huse, og det fremhæves i beskrivelsen, at der bliver bekvem adgang til tog med timedrift.
Folkebladet bliver så nødt til at flytte, og de skulle ifølge det oplyste have fundet en anden egnet adresse, som dog først afsløres senere.
H.W.
Aarup.dk er ved at lukke ned, så vi modtager ikke nye indlæg.