Legoklodser til et børnehjem i Ukraine

Aarup Rotary klub samlede i 2019 brugte LEGO klodser ind med stor hjælp fra flere af byens butikker. Der var en overvældende opbakning fra borgerne i Aarup og omegn, og alle disse klodser skulle nu sorteres og lægges i mindre æsker, og dette blev gjort henover vinteren med stor hjælp fra SFO’en på Aarup skolen samt Frøbjerg/Orte Friskole. Eleverne gik op i projektet med stor iver og Lego klodserne blev sorteret  og lagt i æsker med et foto af en bli, et hus, eller hvad der nu kunne bygges af de repektive sæt. Pallen med Lego klodser var nu klar til at blive sendt til Ukraine, men så kom der en nedlukning i marts 2020, hvilket gjorde vi pænt måtte vente på bedre tider, hvor dele legetøj igen blev populært. Man kan ikke just sige det er bedre tider i Ukraine i dag, men situtationen har ændret sig markant, og via vor gode samarbejdspartner i Ukraine, Lviv International Rotary Klub, er pallen med Lego klodser nu kommet til sin ret på et børnehjem i Lviv, som for 8 måneder siden havde større børn, men de større børn er nu sendt til Kroatien, og børnehjemmet har nu modtaget børn fra det østlige Ukraine som er væsentligt yngre. Pokrova Family Home i Lviv har lige nu 60 børn i alderen 6-18 år som er kommet til Lviv efter nogle traumatiske oplevelser i det østlige Ukraine. Lego klodserne er hurtigt blevet deres favorit legetøj og det varmer meget at se den glæde hos børnene da de modtog kasserne. Børnene flokkedes om at være med til at bære kasserne ind, og de blev straks åbnet. Kasserne blev leveret af 2 danske medlemmer fra Lviv International Rotary Klub, Lars Vestbjerg og Jakob Dalhoff som begge arbejder i Lviv, som blev modtaget med åbne arme på børnehjemmet.

Aarup Rotary klub er glade for den opbakning der har været blandt byens borgere og butikker, og vi er meget kede af den lange tid der er gået, men projektet blev desværre også ramt af pandemiens følgevirkninger, men langt om længe kom vi i mål med projektet. Aarup Rotary klub har fra 2019-2022 startet og afsluttet flere andre mindre og større projekter, så det er et særsyn at et projekt kører over så lang en periode.

Er du interesseret i at høre mere om Rotary, er du velkommen til at kontakte Aarup rotary klubs sekretær Lars Gregersen på telefon 52343464 eller mail 

Aarup.dk er ved at lukke ned, så vi modtager ikke nye indlæg.

 

Bogmærk Permalink.