Land og Fritid går mod forår

Hos Land og Fritid fornemmer butikschef Nicolai Engstrøm, at foråret er på vej.

Det betyder bl.a., at insektmidlerne kommer frem, for de store regnmængder betyder, at myrerne gerne vil indendørs, hvor de let bliver en stor plage.

Læggekartoflerne er også allerede kommet frem her i den milde ”vinter” – eller regntid, og de sælges i mængder af enten 1½ kg eller 10 kg. Gødning og spagnum er ligeledes kommet frem og står klar til kunderne. Det samme gælder plantesække til drivhuset.

Rotteplagen
Rotterne er en stor plage efter 3 år næsten uden vinter, og de kommer i højere grad ind i husene pga. regn og oversvømmelser. Desuden bliver der født mange flere.

Blomster og løg
Den milde vinter – eller er det snarere regntid, som vi har – betyder desuden, at Nicolai snart får blomster og løg af flere slags, fx sætteløg og blomsterløg, til salg i butikken, og de vil så kunne købes hele sæsonen.

Jagtudstyr
Butikken sælger også i stigende grad jagtudstyr, bl.a. beklædning og patroner. Og butikken er den eneste i hele lokalområdet, som har patroner. Sidstnævnte er oven i købet miljøvenlige og selvopløsende, så den slags patroner forsvinder i naturen inden for et døgn.

Omsætning
Siden 2015 er omsætningen steget med 10% om året, og den stiger fortsat. Især jagtudstyr, hundefoder og kattefoder er de store højdespringere.

Kontakt
Land og Fritid, Industrivej 1, Grønnemose, 5560 Aarup
Tlf. 33685190
Mail: (Nicolai Engstrøm)
www.landogfritid.dk

H.W./Aarup.dk

Aarup.dk er ved at lukke ned, så vi modtager ikke nye indlæg.

 

Bogmærk Permalink.