Kongsbjerg Teknik ejes og ledes af Claus Nonbo, og firmaet flyttede til Grønnemoses Industrivej i slutningen af 2020. Derved fik firmaet meget mere plads.
Produkter
Virksomheden beskæftiger sig primært med at fremstille sikkerhedsudstyr til vejarbejde, fx skiltevogne og TMA, det er påkørselspuder, som man anvender ved motorvejen.
Desuden er der en egenproduktion af mange slags lyssystemer – mest til vejanlæg generelt. Meget af dette koster et millionbeløb at udvikle.
Firmaet og de ansatte
Firmaet, der lige er blevet nomineret som gazelle-virksomhed pga. stor vækst, har eksisteret siden 2016. Det har flere faggrupper ansat, fx en skiltemager, to smede, to mekanikere, en salgschef, en bogholder og ejeren selv. Han har en baggrund som både landmand og elektriker.
Underleverandører
Bemandingen passer fint lige nu, idet der kan lægges forskellige opgaver ud til underleverandører. Fx bruger firmaet lige nu den lokale lakeringsvirksomhed Nycoat og Pyrosan, begge Industrivej i Grønnemose, desuden en del lokale smedefirmaer.
Opgaver lige nu
For tiden laver firmaet bl.a. udstyr til Falck-biler, desuden de såkaldte TMA, der kan spærre motorvejen, når det er nødvendigt.
Kontakt:
Kongsbjerg Teknik, Industrivej i Grønnemose, 5560 Aarup
Læs mere på www.kongsbjerg.com
H.W./Aarup.dk
Aarup.dk er ved at lukke ned, så vi modtager ikke nye indlæg.