Knit’n Jazz-weekend og handel i Aarup (2)

Copyright Selvvalgt Fyntype (@mikisni) on Instagram

Copyright Selvvalgt Fyntype (@mikisni) on Instagram

Mediet Aarup.dk har talt med nogle af byens handlende for af finde ud af, om Knit’n Jazz havde afledte virkninger på omsætningen i byens butikker.

Hos Bog & Idé er personalet meget fint tilfreds med den slags arrangementer, især lørdagen var særdeles god hos dem – søndagen kun til dels, det var vist mest pga. vejret, mener butiksleder Maybritt Nielsen.

I Kop & Kande var omsætningen ret normal om lørdagen – og begrænset efter kl. 14 – vist pga. regnen. Til gengæld var søndagen særdeles god, fortæller daglig leder i butikken, Alexander Jørgensen, og det var den også sidste år. Men man bør også erindre, at der er stort ekstra personaleforbrug en sådan dag. Generelt er det godt med den slags arrangementer, især når det sker enkelte gange om året, mener butikslederen.

Hos Fangels var der særdeles mange – og op til 90% nye kunder – om lørdagen. Så det gav overvældende travlhed, som er det erhvervsdrivende lever af. Søndagen var derimod knap så god – nok pga. dårligt vejr, siger optometrist og ejer Peter Brogaard. Generelt er han godt tilfreds med den slags arrangementer, som sætter Aarup på landkortet.

Skrevet af Hans W.

Aarup.dk er ved at lukke ned, så vi modtager ikke nye indlæg.

 

Bogmærk Permalink.