Kerte Gymnastikforening bliver 75 år den 17. januar 2016.
Den disponerer over klubhuset lige ved siden af den nu nedlagte Kerte Skole, og den har også rådighed over fodboldbanen i nærheden.
Gymnastiksalen kan benyttes efter anmodning.
Klubben bygger meget på det sociale, på hygge og sammenhold, og der er absolut ingen aktuelle overvejelser om kontraktfodbold, fortæller formanden Lars Kr. Pedersen om klubben, der har 70-80 medlemmer i alt.
Men det ville ikke skade, hvis TV og andre medier kom forbi lidt oftere for at rapportere om de lystbetonede aktiviteter ca. 4 km vest for Aarup, mener han.
Fodbold
Klubben har et 1. hold i serie 4 og desuden et old boys hold hos herrerne. Her er Kurt Madsen træner, og Kurt Hansen er fodboldformand.
Af og til er der også et damehold.
Gymnastik
Der er ikke noget hold lige p.t., men der mangler helt klart en træner til motionsdamerne.
Hvis nogen brænder for opgaven, så kan man roligt henvende sig til en fra bestyrelsen, herunder formanden Lars Kr. Pedersen, mail eller tlf. 64431718.
Kerte Løbeklub
Brian Karsbæk er både i den samlede bestyrelse og formand for løbeklubben. Denne afdeling har 25-30 medlemmer, og kontingentet er 300 kr. for voksne, 200 kr. for pensionister, mens unge under 18 år slipper med 150 kr.
Normalt trænes der tirsdage og torsdage fra kl. 18.00. Om sommeren kan det blive lidt senere på aftenen.
Klubbens aktiviteter er mest træning, men ca. 2 gange pr. år arrangeres der løb.
Formanden ser gerne flere medlemmer, og hvis man vil være med, kan henvendelse ske til
Brian Karsbæk på tlf. 53546008 eller mail:
Bestyrelsen
Lars Kr. Pedersen (fmd.), Kurt Hansen, Birgit Allerup, Helle Damkjær Hansen, Torben Nielsen, Torben Christiansen,
Brian Karsbæk, Karina Majgaard og Sebastian Borup Christiansen.
H.W.
Aarup.dk er ved at lukke ned, så vi modtager ikke nye indlæg.