Juli måned har ”Galleriet” fernisering TIRSDAG d. 5. juli kl. 17 – 18

Juli Måneds kunstnere er Tenna Boye og Jens Ingvard Hansen.

Tenna har modtaget tegneundervisning på, ”Fyens Tegne- og Maleskole”, nu Fyns Kunstskole i Odense. Hun har de sidste 12 år tegnet hos Anne Krebs, og malet i ca. 5 år hos Palle Rico Hjort. ”Jeg modtager stadig undervisning i tegning og oliemaling samme sted. Jeg er stadig nysgerrig på, hvor det fører mig hen. ”Tennas interesse har altid været for det kreative, hvilket også kan ses på hendes billeder. Hun er nysgerrig på mange forskellige måder at udtrykke sig, og afprøver forskellige teknikker og materialer i sine billeder. Det er en stor glæde at kunne fordybe mig i både tegningen og malingens kunst. Roen til at skabe, og være i det.

Jens Ingvard siger: “Siden jeg var barn, har jeg været optaget af at tegne og give ting form. De fleste af mine idéer opstår, mens jeg sidder med en blyant og et stykke papir – helt enkelt. Sådan har det altid været.” Jens Ingvard Hansen har gennem mange år arbejdet med skulpturer som selvstændig billedhugger. Han har udstillet overalt i landet også i udlandet. De fleste skulpturer er udført i de klassiske skulpturmaterialer bronze og granit, og det gennemgående tema er tanken om livet som en uendelig bevægelse. Det formmæssige udgangspunkt er ofte simple geometriske figurer, der via kontrasten mellem glatte og grove overflader og vridninger af skulpturen transformeres til nye former, eller som består af flere dele, der sættes sammen til en ny helhed. “Det har altid været vigtigt for mig at betragte naturen, og jeg er altid på jagt efter motiver som kan inspirere mig. Det er nok på mange måder summen af disse oplevelser, der kommer til udtryk i mine skulpturer.”

Galleriet, Kulturhuset Industrien, Bredgade 73 Aarup. Alle er velkomne.

Aarup.dk er ved at lukke ned, så vi modtager ikke nye indlæg.

 

Bogmærk Permalink.