Juletræet købte man selvfølgelig hos den lokale gartner, der havde en lille juletræsskov, og ved købmandsgårdene holdt landboernes vogne, og de skulle fyldes med både spiseligt og drikkeligt til julen, og købmændene glædede sig over omsætningen.
Måske manglede landmændene også kogrimer, de kunne også fås i en af byens butikker.
Men der skulle også andet med hjem, for andre butiksruder fremviste bånd, sløjfer, hatte og kåber, mens man kunne købe lamper og maskiner hos blikkenslageren.
Og måske havde man glemt, hvad klokken var, og så kunne man bare gå ind til urmager Marcussen, der også var meddeler til avisen. Han kunne klare problemet og desuden sælge og reparere ure, der også kunne være en julegaveide.
Mæt af gode indtryk begav journalisten sig ind hos byens tre bagere, hvor han kunne nyde julekage, konfekt, og andre sager fra byens egen sukkervarefabrik.
Og alt dette i en ”Handelsplads på Landet” gjorde så godt et indtryk på den journalist, at han kunne konstatere følgende:
”Man behøver ikke rejse til Odense for at handle, for Aarup har det hele”
H.W.
Aarup.dk er ved at lukke ned, så vi modtager ikke nye indlæg.
