Historiefortælleren på Ørsbjerg Karosseri

Leif Hansen driver Ørsbjerg Karosseri . Foto:HW

Leif Hansen driver Ørsbjerg Karosseri . Foto:HW

Leif Hansen driver Ørsbjerg Karosseri på adressen Kaslundvej 22 i Ørsbjerg, og det har han gjort i mange år, men han bliver ved så længe han har lyst.
Han har flg. mail: og tlf. 64431203.
I dag arbejder han helt alene, men tidligere var der 4 ansatte. Og han nøjes ikke med karosseriarbejde, han laver også mekanikerarbejde af enhver art, for i dag er der mindre rust på bilerne, og der skal skiftes mindre ud. Og samtidig skrottes bilerne ved skader ret hurtigt pga. lovgivningen, og det giver mindre arbejde til det oprindelige karetmagerfag.
I barndommen gik han først på Kerte Skole, og senere tog han realeksamen på realskolen i Aarup.
Leif blev derefter uddannet karetmager i Hårby, og her byggede han bl.a. ambulancer og brandbiler, så det betød, at han virkelig fik lært alt til bunds om bilers opbygning.
Det var ingen tilfældighed, at Leif gik ind i karetmagerfaget, for virksomheden i Ørsbjerg blev startet allerede i 1898 af hans farfar, der var hjulmager. Senere blev Leifs far udlært karetmager, og så måtte eller snarere ville 3. generation gå i samme retning.

I Leifs farfars tid omkring år 1900 blev der lavet træhjul med jernringe omkring, og lidt senere blev de gamle åbne biler ombygget til lukkede biler.

I en periode fra 2000 – 2012 var Leif i bestyrelsen for Autoopretterne i Danmark, heraf 5 år som formand og i en kortere periode også direktør. Disse tillidsposter betød, at han også kom i Håndværksrådet og her blev han formand for dette råds autoudvalg.

Men nu helliger Leif sig udelukkende arbejdet i én-mandsvirksomheden i Ørsbjerg, og han bliver ved et godt stykke tid endnu.

Leif er i øvrigt også en god og meget vidende fortæller af Ørsbjerg-historie, og han er helt naturligt med i bestyrelsen for Ørsbjerg Bylaug – det skriver vi mere om senere.

H.W.

Aarup.dk er ved at lukke ned, så vi modtager ikke nye indlæg.

 

Bogmærk Permalink.