Årets julekalender i år er optaget på herregården Erholm ca. 1½ km nord for Aarup. Handlingen i denne julekalender er henlagt til 1800-tallet. Men der vil også i DR’s julekalender være scener fra Den fynske Landsby og andre steder i Odense.
Plan om aktiviteter
Erholm Gods vil gerne følge op på DR’s julekalender, og derfor vil der især ved Erholm Fødevaremarked blive planlagt nogle aktiviteter, der peger hen på og oplyser om fænomenet ”herregårdsliv” i bred forstand i de første 3 weekender af december af hensyn til gæsterne på stedet.
Erholm søger derfor frivillige, der (evt. som udklædte) har lyst til at medvirke én eller flere af disse dage (3.+4. dec., 10.+11. dec., 17.+18. dec.).
Mulige aktiviteter
Aktiviteterne, der gerne skulle fortælle bredt om herregårdsliv, kunne fx være arbejdende værksteder/eller fortælling om landbrug, håndværk (fx smede- og tømrerarbejde), bagning, havedyrkning/gartneri, humledyrkning, ølbrygning, hestevognskørsel (fx fra Aarup Station), dans osv.
Kun fantasien sætter grænser, og ideen bakkes op med annoncering af Film Fyn, Visit Assens, Den fynske Landsby, og Møntergården, mens Fyens Stiftstidende vil bringe en større omtale i november.
Der vil blive indkaldt til et møde med interesserede sidst i september.
Kontakt
Trine og Jan Cederfeld de Simonsen, Erholmvej 25A, tlf. 22333239, mail
Læs evt. også den mere udførlige vedhæftede tekst nedenfor.
H.W./Aarup.dk
Aarup.dk er ved at lukke ned, så vi modtager ikke nye indlæg.