På herregårdenes dag var der pænt besøg på Billeskov ude ved Stubberup i den vestligste del af Kerte Sogn.
Stedet var oprindeligt en adelig hovedgård fra 1577, og Billeskov ejes af Wedellsborg, men det fungerer i dag som kursuscenter og drives i praksis af Erik Kjær Sørensen, der også udlejer til private, når der er ledig kapacitet.
Søndag den 18. august var der over 110 gæster til stede ved præsentationen, og de kunne se de mange flotte værelser, de tre spisestuer og de flotte omgivelser.
Ifølge stedets daglige leder blev der i løbet af dagen lavet festaftaler for et ret pænt beløb, noget over 100.000 kr.
I dagens anledning havde Aulbjerghus sponsoreret cupcakes, og de fremmødte kunne nyde kaffen i den tidligere vognport med plads til 60 spisende gæster – eller alternativt til stort kursuslokale.
I den kommende tid vil vi bringe flere artikler om stedet her på mediet Aarup.dk.
Kontakt:
Billeskov Gods, Billeskovvej 9, 5560 Aarup
Tlf. 20472314, mail – www.lifecareone.dk
H.W./Aarup.dk
Aarup.dk er ved at lukke ned, så vi modtager ikke nye indlæg.