Som opfølgning på Rammeaftale om plan for genåbning af Danmark indgået den 22. marts 2021 har aftaleparterne natten til 18. maj 2021 vedtaget en aftale med følgende lempelser af betydning for kultur-, fritids- og idrætsområdet:
- Resterende idræts-, fritids- og foreningsaktiviteter åbner med krav om coronapas.
- Musik- og kulturskoler åbner for elever over 18 år.
- Der genåbnes for sangaktiviteter i foreningslivet og på kultur- og musikskoler.
- Alle lokaler på kultur- og fritidsområdet – herunder arkiver – vil fra den 21. maj 2021 være åbne inden for gældende restriktioner og retningslinjer.
- Forsamlingsforbuddet hæves til 50 personer indendørs og 100 personer udendørs.
- Trin 2 i planen for større forsamlinger og arrangementer, som vedtaget i aftalen af den 4. maj 2021, iværksættes.
- Kravene til kontrol af coronapas lempes for frivillige foreninger og på biblioteker, så der fremover kan udføres stikprøvekontrol én gang dagligt.
Mere information kan følges på Kulturministeriets hjemmeside https://kum.dk/
De kommunale lokaler og lokaliteter er åbne. Hvis I har spørgsmål til brug af kommunale lokaler, er I velkomne til at kontakte Lise Christoffersen på mail eller tlf. 64747507.
Aarup.dk er ved at lukke ned, så vi modtager ikke nye indlæg.