Galleriet i juni

Den 7. juni klokken 17 har galleriet på Kulturhuset Industrien fernisering på en udstilling med Kristen Østerby, som viser skulpturer i moseeg, og Jette Møller, som står for malerierne. Alle er velkomne til fer-niseringen.

Kristen Østerby med kunstnernavnet Kris er en gammel kending af Galleriets besøgende, da han også udstillede her for 3 år siden. Han lader sig inspirere af træets form eller en tegnet skitse, og den færdige skulptur kommer frem, når han har hugget, savet og slebet i det meget hårde træ. Tit bliver figuren færdiggjort med sten, rav og metal f.eks. bladguld. Kris nævner tre hoved-typer af figurer: kors og krucifiks, hoveder og masker samt de abstrakte  skulpturer.

Jette Møller malede først abstrakte malerier, men gik i 2008 over til det naturalistiske udtryk. Mange billeder forestiller mennesker på en mørk baggrund; kvinderne er divalignende damer i stropkjoler ofte set fra ryggen, mens mændene er cigaretrygende Humfrey Bogart- typer med blød hat. Malerierne leder tanken hen på fyrrenes amerikanske film.

Udstillingen kan ses på Kulturhuset Industrien, Bredgade 73-75, Aarup, til og med den 29. juni fra klokken 7 til 22. Husk sundhedskortet, når biblioteket er uden betjening.

Aarup.dk er ved at lukke ned, så vi modtager ikke nye indlæg.

 

Bogmærk Permalink.