Fyns Pumpe- og Brøndboring

Fyns Pumpe- og Brøndboring holder til på adressen Erholmvej 16 i Aarup, og firmaet ejes nu af Tom Nielsen, der har overtaget firmaet efter faderen Jens Erik Nielsen.

Typiske arbejdsopgaver
Firmaet udfører vandværksservice, og det drejer sig både om det tekniske og om vandboringerne, men de nøjes ikke med det, for de laver også vandboringer for private, og desuden sløjfer de gamle vandboringer, fordi vandet måske er forurenet, eller fordi der er tæringer, eller boringen ikke længere er i brug. Og der tages altid vandprøver af autoriserede laboratorier.

Grundvandssænkning er også en opgave, som firmaet klarer, og dette arbejde kan give bedre muligheder for gravearbejde, når fx en byggegrund er blød, og man risikerer sætningsskader. Der laves derfor jordbundsundersøgelser for at afklare problemet.

Ved vejanlæg og stianlæg kan afvanding også komme på tale, og generelt laves der jordbundsundersøgelser, når man skal lave nyt erhvervsbyggeri, husbyggeri og tilbygninger og desuden ved nye kloakledninger.

Konjunkturerne
Ifølge ejeren Tom Nielsen har især de sidste 1½ år været gode for ordrebogen – der er klart mere at lave, man antallet af medarbejdere har ligget stabilt på ca. 7 + en rengøringsassistent i de senere år.

Uddannelsen
Tom har selv været i branchen siden 2003, og firmaet har eksisteret i ca. 20 år. Oplæringen foregår gennem det praktiske arbejde, og først efter ca. 3 år kan få de relevante kurser inden for faget, så man kan blive fuldt uddannet brøndborer. Men disse diplomer er ret nye – de har kun eksisteret i ca. 5 år.

Kontakt
Adr.: Fyns Pumpe- og Brøndboring, Erholmvej 16, 5560 Aarup

www.vand.nu

Mail:

Tlf. 64451161 eller 22378201

H.W.

 

Aarup.dk er ved at lukke ned, så vi modtager ikke nye indlæg.

 

Bogmærk Permalink.