Former og farver i Galleriet på Industrien

I februar måned kan vi opleve Anni-M. Juul Jørgensens billeder og Bente Klindts smykker, som er udstillet i Galleriet. Der er fernisering torsdag den første februar klokken 17, og udstillingen kan ses til og med fredag den 23. februar. Alle er velkomne til fernisering. Industriens adresse er Bredgade 73-75 i Aarup.

Anni-M. Juul Jørgensen er uddannet billedkunstlærer med supplerende kurser på Aarhus Kunstakademi. Hun arbejder med olie og akryl på lærred og lader sig inspirere til såvel nonfigurative som naturalistiske malerier af omgivelserne. Især er naturen den gode igangsætter. Hun er medlem af ”Vestfynske Kunstnere” og ”Galleri Engholm”.

Bente Klindt har arbejdet med smykker siden 2010 ud fra devisen: enkelhed, materialekontrast og farvekombination. Materialerne er gummi, aluminium, kobber og sølv formet i rustikke størrelser og udtryk. Resultatet er smykker, som vækker opmærksomhed.

Aarup.dk er ved at lukke ned, så vi modtager ikke nye indlæg.

 

Bogmærk Permalink.