Industriens Foredragsforening åbner 2022-sæsonen 16. marts
I en coronafri-tid ville Industriens Foredragsforening have åbnet 2022-sæsonen med et foredrag i januar, fulgt af nye foredrag de følgende tre måneder.
Men i en coronatid er vi nødt til at vente på, at smittespredningen har dæmpet sig, så vi trygt kan holde foredrag.
Vi håber, det kan lade sig gøre til marts og vil i vores næste nyhedsbrev fortælle mere om programmet for 2022, dvs. forårets og efterårets arrangementer. Alternativt melde ud, at sæsonstarten bliver yderligere forsinket.
Sikkert er det, at vi har aftalt med Ole Eeg, lærer, foredragsholder og musikanmelder, at han møder op i Kulturhuset Industrien 16. marts klokken 19 for at fortælle historien om The Beatles – et foredrag krydret med fotos, lyd og videoklip.
Yeah, Yeah, Yeah, hvor jeg glæder mig til 16.mars.
Selv om inflationen måske er begyndt at vise sit grumme fjæs, holder vi fast i at, entreprisen er 80 kroner, og oven i nytårshatten kun 60 kroner, hvis man er medlem af Industriens Foredragsforening og vores samarbejdspartner ”Vissenbjerg Borger- og Kulturforening”.
Medlem bliver man ved at indbetale 50 kroner – det er taksten for et årskontingent – til vores konto i Totalbanken, reg.nr.6880, kontonr. 1079929. Husk an anføre navn og adresse på overførslen.
Tilbage er kun at ønske jer et godt nytår.
NB Corona eller ej: Det går mod lysere tider.
Aarup.dk er ved at lukke ned, så vi modtager ikke nye indlæg.