Erholm-nyheder i maj (1)

Jan Cederfeld oplyser til mediet Aarup.dk, at der efterhånden er en del foreninger og organisationer, der holder møder og generalforsamlinger i lokalerne ved Erholm Fødevaremarked på adressen Karen Borchenfeldtsvej 2, 5560 Aarup

Et arrangement af den art kan ifølge ejeren suppleres med fortællinger om Erholms nutid og fortid – desuden også om parken med de mange spændende træer, møllen osv. – og besøget kan suppleres med lidt forplejning, hvori der kan indgå spændende fynske råvarer.

Og det behøver ikke at være egentlige møder og/eller generalforsamlinger, der kommer på besøg. Forskellige grupper kan få aftaler om at besøge stedet og høre fortællingerne om det, og det kan så suppleres med kaffe og evt. mulighed for at besøge markedet ved samme lejlighed.

Læs mere om stedet, landbruget, skovbruget og markedet på www.erholm.dk

H.W./Aarup.dk

Aarup.dk er ved at lukke ned, så vi modtager ikke nye indlæg.

 

Bogmærk Permalink.