Erholm Fødevaremarked støtter Rotary med End Polio Now kampagnen, ved at donere en del af dagens omsætning til bekæmpelse af polio.
Rotary har en stand på Fødevaremarkedet som er base for indsamlingen på Vestfyn, og Aarup Rotary klubs poliomarch fra Sanggaards Plads kl. 13, har et pitstop på Erholm Fødevaremarked.
Du har mulighed for at lave stoftryk med æbler på en mulepose, hvor Louise Vissing Jakobsen sidder klar til at give vejledning og hjælpe på vej. Louise har også lavet dagens Æblequiz som er for hele familien, og der bliver trukket en vinder som kan tage en gavekurv fra Erholm Fødevaremarked med hjem.
Der er også mulighed for at få stillet sulten med friskbagte pølsehorn fra Fyns Gourmetkød, dertil måske et glas vin, eller en fadøl fra Brylle Bryghus, som også står klar med smagsprøver på deres øl. Chastine Solmer fra Bakii Cakes serverer kaffe/te og cheese cakes, Lars Gregersen fra LG Whisky byder på smagsprøver af gin, rom og whisky, så der er alle muligheder for en hyggelig søndag eftermiddag og samtidig støtte et velgørende formål, på Erholm Fødevaremarkd, Karen Borchenfeldtsvej 2, i Aarup.
Yderligere oplysning hos Lars Gregersen, tlf. 52343464.
Aarup.dk er ved at lukke ned, så vi modtager ikke nye indlæg.