Den historiske halvmarathon (5)

Der er af flere omgange høvlet af Tokeskovsvej, så  hestevogne lettere kunne komme over. Foto:MJ

Der er af flere omgange høvlet af Tokeskovsvej, så hestevogne lettere kunne komme over. Foto:MJ

Rørup-Skydebjerg-forbindelsen
Turen fortsætter nu op ad Tokeskovvejen, der gennem mange århundreder må have været brugt som forbindelsesled mellem kroerne i Rørup og Skydebjerg. De lå jo med en mils afstand på postruten mellem Bogense og Assens.
Når man i dag løber på hulvejen oppe på toppen af denne vej, er det mindre anstrengende end tidligere. Der er nemlig i flere omgange blevet “høvlet” af toppen, så det blev mindre anstrengende at komme over, for det var virkelig en prøvelse at forcere den, især med hestevogn.

Et af kildevældene der er langs ruten. Foto:MJ

Et af kildevældene der er langs ruten. Foto:MJ

Kildevæld og hjortefold
Her hvor vejen ligger højest, ser man igen forskellige kildevæld, og det krystalklare vand, livets grundlag, pibler fornøjet ned mod Brende Å.
Når man kommer til nordenden af Tokeskovvejen, ser man en fold med hjorte, men herefter drejer man så mod venstre (mod vest) og fortsætter hen mod hjørnet af Søndergårde Skov. Her kan man kortvarigt dreje ind ad den lille vej og vil så komme over mod jernbanen og få lejlighed til at se mere kildevand.
Man det er blot et muligt “sidespring”, hvis de godt 21 km. ikke er nok.

Mod Nyfæste Voldsted og retur
Den “autoriserede rute” fortsætter ellers ud ad Lindebjerg, hvor man kan nyde den flotte udsigt over mod Nyfæste Voldsted, som vi når ved at dreje til højre ned ad Kronborg. Fra den drejer vi så ind på Nyfæste, hvor vi så snart ser Nyfæste Voldsted, der har været et beskyttet sted for kongerne langt tilbage i middelalderen.

Fiskebækken der sørgede for frisk vand ved Nyfæste Voldsted. Foto:MJ

Fiskebækken der sørgede for frisk vand ved Nyfæste Voldsted. Foto:MJ

Røverskov og soldaterlejr
Hele området mellem Odense og Gelsted var nemlig helt op i 1700-tallet et lovløst sted, hvor selv kongerne skulle passe på.
Men de kunne overnatte på dette beskyttede sted, der ikke var tilfældigt valgt, for Fiskebækken løber lige forbi og sikrer rent drikkevand. Den skulle angiveligt have sit udspring et sted ude på Søndergårdes marker, og den får også tilført rent kildevand inde fra skoven.
Dette voldsted skulle bl.a. have været brugt som rasteplads for Johan Rantzaus og Chr. den 3.´s troppper lige op til det frygtelige slag ved Faurskov den 20. marts 1535.
Når man har set voldstedet, kan vende ved “rundkørselen” nede i Nyfæste by og løbe tilbage til Nedermarken, hvor man så drejer til højre.

Et panorama af Nyfæste Voldsted. Man kan tydeligt se voldene. Foto:MJ

Et panorama af Nyfæste Voldsted. Man kan tydeligt se voldene. Foto:MJ

Aarup.dk er ved at lukke ned, så vi modtager ikke nye indlæg.

 

Bogmærk Permalink.