Dansk Flygtningehjælp havde indsamling i 5560 Aarup i søndags.
Trods dårligt vejr og manglende indsamlere på enkelte ruter blev der alligevel indsamlet 11.153 kr. inden for det gamle Aarup Kommune. Ud over det betalte en del via mobile pay, og når folk ikke var hjemme, fik de som regel et girokort i postkassen.
Langt de fleste ”hjemsøgte” borgere var positive, og især børnene var glade for at kunne hjælpe mennesker i stor nød. Det luner, når et barn tømmer sparebøssen og tænker på dem, der mangler alt.
Det indsamlede beløb vil gøre stor gavn hos nødlidende i Syrien, Sydsudan og andre steder, fortæller Henning Ingvertsen, der er lokal koordinator for indsamlingen.
H.W.
Aarup.dk er ved at lukke ned, så vi modtager ikke nye indlæg.