Seniorlivsmessen i Aarup Fritidscenter den 26. oktober var særdeles velbesøgt med velsagtens 250 – 300 deltagere, heraf mange repræsentanter fra foreningslivet, der havde mulighed for at demonstrere sider af eget virke.
Henrich Svendsen, der bl.a. er formand for mediet Aarup.dk og for den nystiftede ”Possementen” – og tidligere formand for Aarup Bio, fik de sidste ord på dagen.
Opstigningen:
Han brugte tiden på at beskrive vejen op ad ”rangstigen” i en forening. Den kunne fx se således ud:
Kunde og bruger, foreningsmedlem eller støttemedlem, aktiv eller frivillig, medlem af bestyrelsen, evt. formand eller kasserer.
Hos Industriens mange foreninger er der brug for mange kompetencer – det kunne fx være teknisk/håndværksmæssig viden, regne- og skrivefærdigheder eller organisatoriske talenter. Men mange andre praktiske færdigheder er også nyttige.
Industriens Foreninger:
Mangfoldige foreninger er hjemmehørende på Industrien ud over selve biblioteket, der er fx flg.:
Lokalhistorisk forening og Arkiv, Musik på Industrien, Kunstforeningen Galleriet, Ældresagen, Aarup Lokalråd, Bedre Psykiatri, mediet Aarup.dk, Possementen, Sund i Aarup, Aarup Bio osv. Og flere kan komme til.
Men der er også masser af foreninger i Aarups opland, fx var Frøbjerg Festspil, Skydebjerg Krolfklub og gruppen bag den nye økologiske besøgshave ved Erholm også repræsenteret.
Så kom bare med i et berigende fællesskab, det kunne også være i en af de mange sportsklubber.
Og mange af foreningerne søger nyttige kompetencer. Samtidig kunne man få nye færdigheder ved at få nye og utraditionelle udfordringer, måske kan de også ofte udnyttes erhvervsmæssigt. For virkelighedens udfordringer er ikke altid, som det står beskrevet i lærebøgerne.
H.W./Aarup.dk
Aarup.dk er ved at lukke ned, så vi modtager ikke nye indlæg.