Aarupskolen bakker op om medborgerdagen

Aarupskolen er omdrejningspunktet for flere hundrede skolebørns hverdag og dermed på en måde også for endnu flere forældres – og så er der bedsteforældrene, som følger med i børnebørnenes hverdagsliv og gerne tropper op på skolen til musikskolekoncerter og til gymnastikopvisninger hos naboen, Aarup Fritidscenter. Jo, Aarupskolen fylder meget i Aarup.

Der var da også stor opbakning fra skolens side, da den fik præsenteret ideerne, fortæller arrangørerne.

Fredag formiddag arbejder børnene kreativt om medborgerskab for klokken 12.30 at gå i optog til Sanggaards Plads. Formiddagens arbejde bliver udstillet forskellige steder i byen, og det bliver farvestrålende og anderledes. Og sandelig om ikke Aarupskolen går på scenen på Sanggaards Plads klokken 13.15 for at synge igennem.

Tilbage er kun at sige: Omsorgsdag, fridag eller tidlig weekend – klapsalver skal børnene have.

/Af Henning Frandsen, folkebladet.net

Aarup.dk er ved at lukke ned, så vi modtager ikke nye indlæg.

 

Bogmærk Permalink.