Aarup Kultur- og Aktivitetshus (2)

Fra venstre mod højre: Alfred Brauer, Henry Borup Christiansen og Mogens Ancker. Foto: hw

Fra venstre mod højre: Alfred Brauer, Henry Borup Christiansen og Mogens Ancker. Foto: hw

Aktiviteter hos Aktive Ældre
Som nævnt i artikel 1 udfører en arbejdsgruppe på ca. 15 mand et stort arbejde med at vedligeholde og administrere det store bygningskompleks på adressen Skolegade 3, 5560 Aarup.

Ud over den egentlige sportshal med mulighed for idræt og store møder for flere hundrede deltagere er der også et stort mødelokale (cafeteria) med plads til ca. 130 personer, og ved Aktive Ældres aktiviteter kommer der ofte ca. 120 hver gang. 

Om mandagen er der fx gymnastik fra kl. 9, og fra kl. 10 er der kaffe med rundstykker.

Fra kl. 10.30 er der så badminton og petanque (på måtter) inde i hallen, badminton har op til 5 baner, og petanque har 2 baner.

Samtidig kan der fx være kortspil med 20 – 30 deltagere, og alt i alt møder der 100 – 130 frem til de mange aktiviteter, der også kan byde på foredrag og andet, som ikke er nævnt ovenfor.

Aktive Ældre består af borgere over 60 år, og lokalerne kan udlejes, så der kommer penge i kassen.

Alt arbejde klares af de mange frivillige, og der har aldrig været underskud. Der må nemlig ikke sættes noget i gang, der kan give underskud. Og for at det kan løbe rundt, skal der hvert år skaffes ca. ½ mio. Så man kan roligt påstå, at de mange frivillige gør stor gavn i lokalsamfundet.

Hvad kan der ikke ske, når de folkelige kræfter slippes løs?

Kontakt
Alfred Brauer, tlf. 64431013, mail: Kontakt til hallen og cafeteriet: Finn Neumann, tlf. 23740655 /21431997 – mail: www.aarupvandrerhjem.dk – Aarup Hotel tlf. 64431013

H.W.

 

Aarup.dk er ved at lukke ned, så vi modtager ikke nye indlæg.

 

Bogmærk Permalink.