Ved Frøbjerg Festspils generalforsamling den 9. marts blev der som sædvanlig aflagt mange beretninger om årets positive begivenheder på ”Højen”.
Bent Bryde Andersen om ”Grease”
Sommerspillets talsmand kunne med stor tilfredshed fremhæve tilskuertallet ved årets augustforestilling, der havde samlet i alt 17.550 tilskuere. Og det var det bedste fremmøde siden 2014, bl.a. pga. en ekstra forestilling.
Ifølge talsmanden var forestillingen også den flotteste indtil nu, men scenografien var heller ikke uden omkostninger.
Spisehuset havde også et meget flot resultat, idet ca. 3.600 spisende gæster kom for at nyde maden fra Casper Andersens køkken på Hotel Aarup Kro. Samtidig var der også et pænt ekstra salg i boderne.
Shrek på vej
Talsmanden for sommerspillet kunne også med tilfredshed nævne, at forberedelserne til forestillingen Shrek, der løber over scenen mellem den 10. og 26. august, er fint i gang.
Og man behøver ikke vente længe med at købe billetter, for man kan bare gå ind på www.frobjerg.dk
H.W./Aarup.dk
Aarup.dk er ved at lukke ned, så vi modtager ikke nye indlæg.