Den oprindelige butik bag nutidens MENY i Aarup blev grundlagt af Christian Krag i 1923, og den købmand havde et butiksareal på 40 m2. Mette Krag er 3. generation som købmand på stedet, og hun råder over ca. 1240 m2 butiksareal. Butikken er altså blevet 31 gange større på de 95 år.
Der er i alt 32 ansatte i forretningen, og mange af dem er faglærte og veluddannede som blomsterbindere, butiksslagtere og kolonialfolk. Nogle er dog på deltid.
Butikkens mærkesager
Butikken vil særlig gerne kendes på sin slagter- og delikatesseafdeling, der har et meget bredt udvalg af alle slags kødvarer. Og denne slagterafdeling tager sig også af mad ud af huset.
Men ud over det er der på et areal svarende til 1½ håndboldbane hele 8.000-10.000 varenumre.
Der er også en pakkeafdeling med alle fire store distributører, dvs. Post Nord, GLS, Bring og DAO. Samtidig er der stadig mulighed for at sende breve og postpakker, ligesom der også sælges frimærker.
Købmandsgården har mange strenge at spille på, for der er også en blomsterafdeling med faglært betjening og en stor vinafdeling.
Konveniens
Det ikke specielt danske ord dækker over en mulighed for at købe flere ”næsten grydeklare” produkter til måltiderne, så man kan lave mad hurtigt og nemt. Der indgår i begrebet både hurtige kødretter og rensede, let tilgængelige og lidet arbejdskrævende kartofler og snittede salater.
Frisk brød
Butikkens folk sørger hele tiden for frisk bake up, og desuden er der færdigbagt brød fra Glamsbjerg-bageren.
Kontakt
MENY, Bredgade 44 – 46, 5560 Aarup
Tlf. 24795326
Mail:
Web: www.meny.dk
Skrevet af Hans W.
Aarup.dk er ved at lukke ned, så vi modtager ikke nye indlæg.