Lokalnyt i Folkebladet 34/19

Aktiviteter på Erholm
I søndags var der havevandring på Erholm, hvor deltagerne guidet af godsejer Jan Cederfeld kunne nyde de store træer, kanalerne og broerne i den store park. Allerede lørdag den 31./8. er der en ny begivenhed på stedet, idet der er et stort høstarrangement fra 10 til 16. (s. 2)

Jes Borgen med 25års-jubilæum
Den 22. august har Jes Borgen været 25 år hos virksomheden Dansk Elastomer ved ringvejen. (s. 4)

Kirketider
Kirketiderne ses som sædvanlig på side 4 i Folkebladet.

AB Gymnastik vil have drengene med
I samarbejde med DGI prøver den lokale gymnastikforening at få flere drenge med. Læs hele artiklen på side 8 i Folkebladet.

39 nye boliger på vej i Aarup
Fagudvalget i Assens Kommune har nu besluttet at speede op i boligbyggeriet i Aarup – idet der åbnes for 39 nye klyngehuse, rækkehuse og lign. Det er lokalrådet tilfreds med.

Lokalrådets talsmand, Peter Poulsen, hævder dog fortsat, at der i høj grad også mangler parcelhusgrunde i byen – der må gerne snart ske noget, siger han.

Flyt til Aarup – og spar 40%
I et filmklip viser Aarup Lokalråd, at kommende købere kan få en god og velegnet bolig i Aarup 40% billigere end den tilsvarende i Odense.

Og så har Aarup oven i købet flere fordele, fx adgang til 413.000 arbejdspladser på under én time – det er langt bedre end Odense. Desuden er der gode trafikforbindelser i alle retninger, masser af forretninger og sportsmuligheder – og naturen lige uden for døren. (s. 13)

Højtlæsning på mandage
Aarup Bibliotek tilbyder nu højtlæsning i Galleriet hver mandag kl. 16 – 16.45 i perioden 26./8. – 30./9., mød bare op – der er ingen tilmelding. (s. 18)

Aarup Bio
Komedien ”Poms” om aldrende cheerleaders vises i de kommende dage i Aarup Bio. Se mere på www.aarupbio.dk – eller side 18 i Folkebladet.

Nørregaard med høstmarked
Den biodynamiske gård Nørregaard i Ørsbjerg holder høstmarked søndag den 1. september – læs mere om gården og høstmarkedet på side 19.

 

Læs også om følgende:

Red barnet mangler indsamlere, vandring ved Jordløse, meksicansk musik i Sulelængen, cyklister med mobiltelefon, realister mødtes efter 50 år – og meget andet.

Kontakt til Folkebladet
Tlf. 64431178, mail – læs også avisen på nettet: www.folkebladet.net

H.W./Aarup

Aarup.dk er ved at lukke ned, så vi modtager ikke nye indlæg.

 

Bogmærk Permalink.