Tour de Biere har eksisteret siden 2010 og er sandsynligvis blandt verdens mest attraktive etapeløb, ikke mindst på grund af forplejning i verdensklasse.
Starten går fra Rådhuspladsen hvor Københavns Kultur og fritidsborgmester Carl Chr. Ebbesen vil sende cykØLholdet af sted lørdag den 28. juni kl 12:30 med retning mod Køge.
Tour de Biere holdet, der igen i år ledes af holdejer Hans Peter Jepsen, består af 34 cykØLryttere samt 4 erfarne og uerstattelige servicefolk fordelt på 3 følgebiler. Tourteamet skal alle i en uge køre Danmark tyndt og besøge ca. 30 besøgssteder såvel bryggerier som andre ølrelevante domiciler.
Tour de Bière 2014 bliver afviklet på 4 af de danske øer, Bornholm, Sjælland, Fyn og Als inden deltagerne kommer til fastlandet og slutter i Kolding søndag den 6. juli efter en afslutningsfest den 5. juli i Kolding.
Undervejs, nærmere bestemt onsdag den 2. juli kl. 17.15, kommer CykØLrytterne forbi Aarup for at smage bryggen fra Aarup Bryghus. Feltet kommer fra Odense ad Assenbøllevej, inden de runder troldebakken og Torpvej for at tage spurten ned ad Møllebakken til Aarup Bryghus. Den præcise rute kan ses her
Mød op på Bredgade 45 og giv rytterne en festlig ankomst til Aarup.
Aarup Bryghus er vært ved en lille fadøl, fra kl 1700
Frit fra: http://www.ale.dk/index.php?id=7749 med redaktionens lokale tilføjelser
Aarup.dk er ved at lukke ned, så vi modtager ikke nye indlæg.