I forbindelse med at TV2’s Tour de France studie besøger Assens er der arrangeret et etapecykelløb rundt i assens kommune. Ruten kommer også igennem 5560 Aarup, hvor du kan opleve cykelrytterne i Aarup og Kerte by.
Ruten
Lørdag den 11. juli rammer feltet Aarup by omkring kl 11.30 (beregnet ud fra en gennemsnitsfart på 37 km/t). Rytterne kommer fra Lungerne, ned af Holmelund og slår et smut forbi Aarup Station, inden de kører gennem Bredgade og videre ud af Uglebjergvej. Derefter fortsætter de af Vestergade og Åløkkevej til Kerte.Når de rammer Aarup by har de tilbagelagt 75 af 120 km de skal køre på dag 1.
Søndag den 12. juli kører de den anden vej, så de rammer Kerte først. Derfra kører de af Kolleshusvej og Lindebjerg til Aarup, hvor de forventes ca kl 10. I Aarup kører de ad bredgade og Holmelund hvorefter de fortsætter af Assensbøllevej mod vissenbjerg.
Aarup Motionscykelklub
Aarup motionscykelklub har tidligere haft deltagere i løbet, men i år var der ikke nogen der kunne. I stedet satser de på deres eget løb, Helnæs/Vestfyn Tours, der ligger i maj. Hvis du skulle få lyst til selv at komme ud og cykle, kan du læse mere om Aarup Motionscykelklub senere på ugen på Aarup.dk.
Tour tilbud
Cykelsmeden i Aarup har i anledning af Etapeløbet og Tour de France tilbud på udvalgte mountainbikes resten af juli. Hvis du har fået lyst til selv at komme ud og cykle, kan du se de konkrete tilbud i Folkebladet i denne uge.
Så tag stolen ud på fortovet og varm op til dagens Tour de France etape ved at støtte cykelrytterne.
Du kan se de nøjagtige ruter på nedenstående links:
Lørdag – Senior ruten http://ridewithgps.com/routes/2595248
Søndag – senior ruten http://ridewithgps.com/routes/8149801
MJ
Aarup.dk er ved at lukke ned, så vi modtager ikke nye indlæg.