Stor besøgsdag i Erholms Park

Lørdag den 10. september var der stort rykind i parken ved Erholm. Det skyldtes Erholms samarbejde med Haveselskabets udstilling og plantesalg.

Ifølge oplysninger til mediet Aarup.dk var der mindst 300 betalende gæster, som dels kunne tale med repræsentanter og rådgivere fra denne forening med over 30.000 medlemmer på landsplan. Dels kunne gæsterne også købe planter af mange slags – og tale med andre udstillere.

Mange i Den økologiske Besøgshave
Samtidig var også særdeles mange af gæsterne på besøg inde i den økologiske besøgshave, og interessen/spørgelysten var ret stor.

I denne have vil der også være åbent for interesserede på flg. arbejdsdage i tidsrummet 10 – 13, hvor der samtidig vil være åbent i Erholm Fødevaremarked:

Den 17./9. vil der være almindelig arbejds- og fortælledag.

Den 1./10 vil der ligeledes være almindelig arbejds- og fortælledag.

15./10. – også æblefestival
Den 15./10. – ligeledes arbejds- og planlægningsdag, for der skal også tænkes på bedenes tilstand vinteren over – og bedenes tilstand i næste vækstsæson, og hvilke planter skal overvintre. Denne dag vil der samtidig være Æblefestival ved fødevaremarkedet – og formentlig parkvandring med historiefortælling.

Sidst på sæsonen
Den 29./10. vil der være foreløbig sæsonafslutning og oprydning. Der kan dog blive tale om åben have i weekenderne i december i forbindelse med de særlige julearrangementer i fødevaremarkedet.

I en senere artikel vil der blive orienteret om andre udstillere den 10. september.

H.W./Aarup.dk

Aarup.dk er ved at lukke ned, så vi modtager ikke nye indlæg.

 

Bogmærk Permalink.