Ny virksomhed til Industrivej, Grønnemose: Kongsbjerg Teknik

Kongsbjerg Teknik er nu rykket ind på adressen Industrivej 6 i Grønnemose – tidligere lå Grønnemose Maskinforretning på stedet.

Fra Vissenbjerg til Grønnemose
Ifølge talsmand Claus Nonbo var der blevet for lidt plads på det tidligere produktionssted i Vissenbjerg, og med flytningen kommer der 7 nye arbejdspladser til Grønnemose. Firmaet har dog haft ejendommen til rådighed fra 1. september 2020.

Løsninger og kunder
Firmaet beskæftiger sig med reparation af maskiner, men ellers laves der alle mulige specialløsninger til vejsektoren, og de typiske kunder er større entreprenører ved vejbyggeriet både i Danmark og i udlandet.

Typiske produkter
Som eksempler på produkter kan flg. nævnes:

Specialløsninger til vejsektoren, tavlevogne, skiltevogne, blinklys, kroghejstrailere, andet trafiksikkerhedsudstyr, trailere, kajaktrailere, mobile skærme til information osv. – og firmaet bygger det hele selv.

Man kan også leje den slags udstyr – også via langtidsleje, og det kan være med service inkluderet.

Kontakt:
Tlf. 70666462 – læs mere på www.Kongsbjerg.com

H.W./Aarup.dk

Aarup.dk er ved at lukke ned, så vi modtager ikke nye indlæg.

 

Bogmærk Permalink.